Vincent maler Guds lys. Først prædiker han med ord, senere med billeder.
Vincents liv falder i to faser
Vincent er præstesøn og han begynder at læse teologi. Det er der ikke noget han rigtigt interesseret i. Det er for tørt, at lære de gamle sprog græsk, hebræisk og latin. Men han er er glad for at prædike . Han prædiker i England.
Da han dropper den klassiske teologi, så bliver han fritidsmissionær i det sydlige Belgien. Han bor hos minearbejderne og prædiker for dem. Går rundt og besøger dem. Da han ser hvor fattige de er, så giver han dem sit tøj og møbler, og så må han selv gå rundt i en kulsæk . På en måde minder han om Frans af Assisi og benytter handlingens sprog. Han gør meget for minearbejderne. Det rygtes at han laver et mirakel, da han går ind til en alkoholiker, og får ham helbredt . Missionsselskabets ledelse forstår ham dog ikke. Bestyrelsen fyrer ham fra sit job, da han ikke værdig til at være præst med det usle tøj han går rundt i.
Vincent ryger ned i et sort hul og ved ikke hvad han skal med sit liv.
Men efter samtale med sin bror Theo, så beslutter han sig til at blive maler. Nu begynder et nyt kapitel for ham. Hans kald er at glæde mennesker med sit maleri.
Impressionister og vibrerende farver er katalysator
Vincent boede i Paris to år fra marts 1886. Han blev inspireret af impressionisterne og han lærte om farvernes vibrerende natur med lys. Han så hvordan kunstnerne malede med små prikker og fik billeder til at leve. Men har blev træt af bylivet og ønskede sig til sydens lys og natur.
Anden fase at prædike med billeder
Vincent flytter til Arles i Sydfrankrig til solen og varmen. Han forsøgte at danne et kunstnerfællesskab i Det gule hus
Det er min tese, at de malerier som Vincent nu laver, de har faktisk en dybere mening. Solen og den gule farve er et symbol på Guds lys, der skinner på mennesker. Det ser man i maleriet med stjerne natten. Det ser man solsikkerne. Den gule sol over hvedemarkerne. Vincent synes selv han kan se noget, som andre ikke kan se. At han har et budskab til mennesker.


På asylet i Saint-Paul de Mausole i Saint-Rémy maler Vincent Lazarus opvækkelse. Det er en kopi af Rembrandts billede. Men på Vincents billede bliver Jesus erstattet med solen. Det er det lys der kalder de døde ud af gravene. (Henri Nouwen: Compassion. Learning… side 93).
Lazarus ligner Vincent selv med det røde skæg.
Kvinderne ligner de kvinder Vincent malede portrætter af i Arles.
Soles sol
Ingemann bruger solbilledet i salmeverset Du soles sol fra Paradis. Vincent bruger flittigt den gule farve : Solen skinner over hvedemarkerne. Solen er en som en glorie bag såmanden.
Solen lyser op i mørket og kalder de døde ud af gravene.
De der ser på Vincents sol oplever en varme og trøst. Vincent opleves som et menneske der har medfølelse.
Henri NouwenVed at illustrere bibelske og personlige sandheder kunne kunstnerne bruge et sprog som alle forstår og forbinde os med fælles menneskelighed og guddommeligt kald. Learning from Henri Nouwen. side 94
Ikke forstået i samtiden
Desværre oplever Vincent ikke selv, at folk forstår ham. Sælger kun et maleri. Det er først senere, efter sin død, at han har opnår verdensberømmelse og forståelse. Folk valfarter til det værelse, hvor han døde for at sidde og meditere over livet. Der bliver skrevet sange om ham og han glæder mennesker meget, sådan som han havde drømt om.
Vincent van Gogh’s unappreciated journey with Christ | God Reports
The profound Christian faith of Vincent van Gogh (christiantoday.com)
The Spirituality of Vincent Van Gogh – Jacob A. Davis (jacobadavis.com)

Kenneth L. Vaux is Professor Emeritus of Theology and Ethics at Garrett Seminary. He was Interim Minister at Second Presbyterian Church where he first offered these sermons. He is the author of Ministry on the Edge and other books with Wipf and Stock. He is the student of Helmut Thielicke and Paul Scherer, George Buttrick and James Stewart.
Kommerciel udnyttelse
Se bagom det. Ligesom man skal se bagom Katedralerne i Assisi.
Vincent begynder som kunsthandler, men han vil ikke sælge sofabilleder.