Skjulte skatte i Vincents malerier.
Da jeg var 16 år gammel kom min far og mor hjem efter en rejse til Holland og de havde set Van Gogh museum. De havde en plakat med hjem fra caféterrassen. I ved den, hvor der sidder nogle gæster ved caféborde og der er meget gule farver selvom om natten. Den plakat og det billede maleri af Vincent Van Goch blev meget glad for og jeg hængte det på væggen i mit værelse. Jeg tog det med på Askov Højskole og jeg tog det med til Aarhus, da jeg læste teologi. Jeg var glad for det motiv af en eller anden grund.
Først mange år senere blev det opdaget, at der var et skjult budskab i billedet. Hvis man tæller antallet af gæster, der sidder på caféen, så er der 12. Og tjeneren der står midt imellem gæsterne er en hvid tynd skikkelse. Man kan se en af gæsterne er ved at forlade et gode selskab – er det Judas?. Når man kigger for enden af caféen kan man se en dør. Og hvis man kigger nøje efter er der et kors i dørpanelet. Hvis man kigger på maleriet og ser på at perspektivet og malerteknikken, kan man følge linjerne, så man ofte kan i et billede. Og linjerne peger hen mod den hvide tjener og mod korset i døren. Hvordan vil vi så tolke det en person og 12 gæster? Det peger på den sidste nadver. At linjerne går hen til Jesus, den hvide tjener og til korset er jo meget tydeligt, når man først får øje på det.
Skjulte skatte i Vincents malerier – flere eksempler.
Det er et eksempel på de mange skjulte budskaber, jeg synes man kan se i Vincents-malerier. Når man så tænker på hans historie, at han var ud af en lang præster om missionærer. At han var meget interesseret i Bibelen som og begyndte at læse teologi og prædikede i kirker men ikke var så glad for det klassiske teologi og søgte efter noget andet og blive missionær og levede som han lærte. Men da præstegerningen mislykkedes, så valgte at bruge malerier, da han fortsat ønskede at pege på noget større. Pege på evigheden. Det han så som andre ikke kunne se i naturen og han med mange symboler peger på Gud og Jesus.
Interessante fakta
Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. Mattæus-evangeliet 13,44
Stjernekonstellation. Vincent skriver til sin søger Willemien: ‘Jeg elsker at male på stedet om natten.’ Det viser sig atronomiske studier, at stjernekonstallationen er præcis som det var om natten den 16. eller 17. september 1888.
28
De dybeste lag i mit hjerte har set et fuldkomment billed
© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mel.: Jens W. Pedersen 1988
1
De dybeste lag i mit hjerte
er længsel, umålelig stor.
Jeg rækker mod vigende himle
og følger umulige spor.
Et sted må det findes, det lærred,
som spænder sit billede op,
et sted må dét være i verden,
som fylder mit sind og min krop.
2
De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.
3
Er billedet til som en kalden,
der rammer mig langvejsfra?
Et paradis, fjernt og forsvundet
fra slægten, jeg stammer af?
Er kaldet kun ekko af drømme,
den ø, som er intetsteds til,
så har den dog morgenens klarhed
og kræfter, som aldrig går til.
4
Min Gud, som jeg kalder den mester,
der maler mig morgenens drøm,
det spekter, jeg ikke behersker,
af længsel urolig og øm,
som spænder de strenge i hjertet,
der aldrig vil klinge ud,
som synger og smerter og kalder
og længes mod Herren, min Gud!
5
Du, skabelsens Gud, som vil bøje
dig ned til din verden i dag.
Du, Skaber, som åbner mit øje
og kender mit hjertes slag.
Din Ånd over lande og have,
din kalden på skabningen selv
er lyden i alt det, du skabte
i blodets og flodernes væld.
6
Så mød mig en skabelsens morgen
her midt i mit goldeste land,
og knus mig i selviskheds ørken,
skab du så, som Skaberen kan.
At uro kan vendes til glæde,
min længsel til det, jeg formår:
at rejse mig nyskabt og leve
på jorden, mens dagene går.
Jens Rosendal 1990.